Dagsarkiv: januar 31, 2017


Åbning af on-line tilmeldingen udskydes ÉN uge

Vi påregner at ibrugtage et helt nyt IT-system til Dania Cup 2017. For at være helt sikre på, at kunne rette eventuelle uventede fejl i tilmeldingssystemet, har vi valgt at udsætte åbningen af on-line tilmeldingen til den 11. februar 2017 kl. 00:01, således at vores IT-specialist kan nå hjem fra sin ferie i udlandet.

Enhver, der senest den 4. marts 2017 har tilmeldt sig Dania Cup 2017, vil fortsat – senest 3 uger efter – modtage besked om, hvorvidt du får tilbudt en plads til stævnet, eller om du indledningsvis må tage til takke med en plads på vores venteliste.

Mange agilityhilsner
Poul Lerche
Formand for Dania Cup styrekomiteen