Fest


Tirsdag aften afholdes der – traditionen tro – en stor fest for alle deltagere, dommere, officials og ledsagere. Festen afholdes i idrætshallen i Hørsholm Idrætspark.

Dørene forventes åbnet ca. kl. 19.30, og fra kl. 20.00 vil maden være klar. Festmenuen vil bestå af en lille forret (anrettet på tallerken), buffet (min. to forskellige stegeretter med div. tilbehør) samt dessert eller kage med kaffe/te. I løbet af aftenen kan der forventes festlige indslag og måske en tale eller to. Senere skrues der op for musikken, hvor vi byder på diskotek med musikindslag for de unge på både 20, 40 og 60. Musik og dans vil vare ved til ud på de små timer.

Prisen for deltagelse er 250,00 Dkr. pr. person, såfremt beløbet forudbetales sammen med startgebyret til stævnet (børn under 12 år halv pris).

Der vil også være mulighed for at tilmelde sig festen under selve stævnet (sidste frist mandag d. 11. juli kl. 12.00), men i så fald vil prisen være 300,00 Dkr. pr. person (børn under 12 år halv pris).

Prisen er ekskl. drikkevarer, men kaffe, vand, øl, vin og spiritus vil kunne købes på stedet. Ved køb af vin er isvand inkluderet i prisen. Det er ikke tilladt selv at medbringe drikkevarer til festen!

BEMÆRK: Er du allergiker eller vegetar bedes du på forhånd gøre opmærksom på dette, således at vi kan tage de fornødne hensyn hertil.

BEMÆRK OGSÅ: Festen afholdes som nævnt i idrætshallen, så der er rigelig plads og mulighed for at vi alle kan sidde samlet.